Fredagskommentaren

Af Ejvind Olesen

DER ER nogen, der siger tingene mere direkte end andre. Der er nogen, der siger dem rigtigere end andre. Og der er nogen, der populært sagt taler i overskrifter.

Til alle tre kategorier hører Cimber Airs adm. direktør Jørgen Nielsen. Det var også ham, der forleden gav mig overskriften til denne artikel i en snak om lavprisselskaber og spareiveren hos flyselskaber, hoteller og kunderne i almindelighed.

“Vi lever i Danmark i dag et liv, hvor det er in at være en fattigrøv. Og det må vi bare indstille os på,” sagde han.

Den tænkte jeg lidt over i sin direkte facon og måske ikke med sprogets pæneste gloser. Efter et par dage gik det op for mig, hvor meget han har ret. Folk ligefrem praler med, hvordan de sparer penge, og får det hele for næsten ingenting. Men sandelig ikke uden omkostninger.

Jeg har flere i min nærmeste omgangskreds, som til trods for, at de har rigelig råd til at betale i hvert fald, hvad en flybillet burde koste, gerne bruger timer på at surfe på nettet for at spare en hundredlap eller to. Det samme gør de, når de skal på ferie. De vandrer gerne fra billigste busrejse til billigste flybillet – desværre også uden at tænke på kvaliteten, og hvad de får for pengene.



DERFOR HAR vi i dag et skrabet produkt på mange fly og på mange hoteller. Man ser næsten for sig flydirektøren og hoteldirektøren sidde i lønkammeret og finde ud af, “at når de ikke vil betale, skal de også få lov til at føle, hvor lidt de får for pengene.” Sandwich om bord på snart sagt ethvert fly – af papkvalitet og i plast. At nogen vil være bekendt at servere det, fatter jeg ikke. At de oven i købet vil tage penge for det, forstår jeg slet ikke. Det er som om det hele ikke kan blive ringe nok.

Mindre plads og mindre service. “Pas dig selv, du fattigrøv, som ikke vil rejse med os, hvis ikke vi sætter os selv ned på laveste niveau for at matche konkurrence. Vi skal jo alle leve. Måske kan vi slet ikke leve, men vi giver ikke op uden kamp. Og når du ikke gider betale, må du føle. Hvorfor i alverden skal du have mad på en flyvetur på halvanden time ? Det er et levn fra fortiden. Glem alt om, at flyveturen skal være en oplevelse. Det er bare noget, der skal overstås.



I GÅR KOM jeg hjem med Air Baltic fra Riga til København. En Boeing 737, pæne skindbetrukne sæder, men låst fast så de ikke kan slås tilbage på grund af den manglende plads. Perfekt flyvning med præcis afgang og ankomst – og nul service. Meget behersket udvalg om bord af mad og drikke, til trods for, at vi rejste omkring frokosttid. Betaling for hver en ydelse. Kun betaling med euro, som jeg desværre ikke havde, da vi heller ikke kan betale med denne mønt i Letland. Ikke med kroner, ikke med dollar. Jeg bad så mindelig om et glas vand. Ikke muligt, hvis jeg ikke havde to euro.

Jeg kunne have dehydreret. “Er du med lavprisselskab på turistklasse, eller er du ikke ?” Til sidst forbarmede stewardessen sig over mig – for to dollar, som jeg fandt i en af de mange rum i min taske – og jeg fik et glas vand!

Man kan vist godt sige, at vi var helt dernede, hvor alt er sparet væk. For en ordens skyld skal også nævnes, at Air Baltic, medlem af SAS-familien, heller ikke holder midtersædet fri til business passagerer. “Det har vi sandelig ikke råd til,” sagde direktøren til mig i Riga onsdag aften.



JEG ER født og opvokset i Vestjylland i 50`erne. Jeg har lært at spare. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at alverdens flydirektører kom fra min hjemegn. Men, det gør de ikke. Jeg hører spørgsmålet: “Er du da ikke klar over, at det aldrig har været billigere at flyve ?”

Svaret: “Jo, men det heller aldrig været mere sparsommeligt. Det er som at få vandgrød fem dage i træk.”

Skrevet af