Nyt flyselskab på Hawaii

Mesa – med hovedkvarter i New Mexico – har i kontinental-USA 182 fly med over 1.100 daglige afgange til mere end 165 byer i USA samt Canada og Mexico. Selskabet forventes i første omgang at indsætte seks fly mellem øerne i Hawaii.



Mesa, der flyver med overskud, har 5.000 ansatte og en milliardomsætning. Selskabet betjener bl.a. mindre ruter for America West Express, US Airways Express og United Express.



Mesa kommer op mod økonomisk trængte Hawaiian Air og Aloha Airlines. Hawaiian kom for nylig ud af den amerikanske konkursbeskyttelse, Chapter 11, mens Aloha stadig er i Chapter 11 og dermed under økonomisk omstrukturering.



Hawaii er også hjemsted for mindre flyselskaber som Island Air og Pacific Wings.

Skrevet af