Åbo udnævnt til kulturhovedstad 2011

Finlands kulturminister, Tanja Saarela, har netop udnævnt Åbo (på finsk Turku) til Europas kulturhovedstad 2011.

Den officielle udnævnelse foretages af Kulturministerrådet i Bruxelles i 2007. Foruden Åbo havde otte finske byer ansøgt om at blive udnævnt til kulturhovedstad, heriblandt Rovaniemi, Tammerfors og Vasa. I forbindelse med Åbos nye, eftertragtede titel skal det storstilede projekt, ”Åbo 2011”, stå for planlægningen op til kulturhovedstad-året.

Åbos operative budget for projektet ligger på 55 millioner euro, som skal anvendes mellem 2008 og 2011. Ifølge projektleder for ”Åbo 2011”, Suvi Innilä, skal Åbo som kulturhovedstad i 2011 fæstne hele Europas opmærksomhed på kultur i Østersøområdet.

Formålet med projektet er at styrke Åbo som en kulturel foregænger og initiativtager, men også at øge det kulturelle samarbejde på tværs af landegrænser.

Som følge af det store antal medlemslande i EU skal der hvert år frem til 2018 udnævnes to kulturhovedstæder. Foruden Åbo skal Estlands hovedstad Tallinn være kulturhovedstad i 2011. Så der er lagt op til, at Østersøområdet bliver forvandlet til hele Europas kulturelle centrum. Åbos historie går 777 år tilbage i tiden.

Den sydfinske by har en lang perlerække af nationalskatte og er kendt som ”den finske kulturs vugge”. Se også www.turkutouring.fi.

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.