Mellemamerika ny dansk rejsefavorit

Kuoni Danmark har foreløbig solgt 60% flere grupperejser til Costa Rica end sidste år, mens der på Guatemala har været en fremgang på 62% i forhold til sidste sommer og 13% flere rejsende i år til Mexico. Det viser en opgørelse fra Kuoni.



Mens Kuoni sidste sommer havde ni grupper (over ti rejsende) i Mexico forventes der 25 denne sommer, på Guatemala skønnes tallet at stige fra tre sidste sæson til otte grupper i denne og til Costa Rica fra to til seks.



De mellemamerikanske lande tiltrækker med bl.a. dyre- og planteliv, Mayaernes historie og liv, – et folkefærd, som kæmper for overlevelse i en stadig mere dominerende og moderne verden, mens Mexico appellerer med farverige byer og aztekernes historie.



“Det er interessant med et nyt mønster i danskernes rejsevaner. I foråret og forsommeren var det USA – og her i sommer har Mellemamerika vist sig som en stor rejsemagnet. Mellemamerika er et hastigt voksende mål for danskere som længes efter den rolige rytme med god tid til fordybelse og mere alternative måder at leve,” siger adm. dir. i Kuoni, Jan Lockhart.

Skrevet af