Harald Rytz og Karin Gert Nielsen sammen i Alitalia

Harald Rytz og Karin Gert Nielsen har sammen lejet sin ind i en afdeling af Alitalia på Vesterbrogade i Buen i København.
Fra 1. oktober har de kontorfællesskab sammen med Det Ungarske Turistbureau.
Harald Rytz ejer nu firmaet som repræsenterer Ungarn i Danmark, mens Karin Gert Nielsen ejer Atlantic Link, som bl.a. repræsenterer Californien i Danmark. Begge kommer fra Scandinavian Cruise Center, hvor Karin Gert havde lejet sig ind, og hvor Harald Rytz var direktør. Lokalerne i SCC skal firmaet selv bruge fordi aktiviteterne udvides. Harald Rytz er efter sin afgang fra SCC på jagt efter et GSA indenfor flyindustrien, eller som repræsentant for et land eller et turistområde.
For Alitalia er udlejningen kommet meget belejligt. ”Jeg er glad for, at vi har lejet lokalerne ud til Harald Rytz og Karin Gert Nielsen. Det betyder, at Alitalia kan blive på den samme adresse, efter personalet er blevet justeret,” siger Klaus Henriksen, direktør, for Alitalia i Danmark, Sverige, Norge, Finland og De Baltiske lande.
Udlejningen er rent praktisk. Harald Rytz og Karin Gert Nielsen vil intet have at gøre med driften af Alitalia, og Klaus Henriksen vil intet have at gøre med driften af Rytz og Karin Gerts selskaber.

Skrevet af