IATA spår dansk flytrafiks største vækst til Asien

På et møde i går i IATA i Geneve oplyste organisationens chef Giovanni Bisignani om forventningerne til næste år. ifølge Børsens medarbejder regner IATA med en global stigning i år på 11 procent til 1,8 mia. passagerer. Den store stigning kommer efter et år med sars og brat nedgang.



Nok så interessant er det, at organisationen i de kommende fire år venter en pæn vækst i flytrafikken, men til lavpriser. Størst bliver stigningen i Kina med 12,5 procent, derefter Polen med 11 procent og Ungarn med 9,5 procent.



Danmarks spås en årlig fremgang på fem procent, væsentligt til den sydlige del af Asien med en årlig vækst på 10,8 procent, og til den nordlige del af Asien på 8,4 procent.



IATA regner med, at Danmark i år når op på 15 mio. flypassagerer.

Skrevet af