Slut med telefonbrok hos stort flyselskab

Ikke mere vrøvl. I hvert fald ikke pr. telefon. Med udgangen af april sletter United Airlines de fleste af sine telefonnumre, hvor passagererne efter en rejse kunne ringe og beklage sig over det ene eller det andet.



Et stort callcenter i Indien, som tog sig af klagerne fra USA’s tredje største flyselskab, lukker ned, og i fremtiden er passagerne nødt til at skrive eller maile, hvis der er noget, der er utilfredse med.



Hvis man er en af Uniteds virkeligt store kunderne, kan man fortsat klage telefonisk til centret i Detroit, som holdes åbent for guldkunderne.



United Airlines siger til Chicago-aviserne, at det ligger i tiden med Internet, og at det ikke er for at spare personale, man foretager ændringerne.

Skrevet af