I operaen med DFDS

Siden indvielsen af Oslos nye operahus i foråret har DFDS Seaways oplevet en stor efterspørgsel på operature til den norske hovedstad.



Derfor lancerer rederiet nu et nyt rejsetilbud, ”Opera & Ballet Cruise”, som giver rederiets passagerer mulighed for en forestilling i operahuset.



Første opera- og balletcruise er i december, hvor DFDS Seaways kan tilbyde premierebilletter til Tsjaikovskijs populære juleballet Nøddeknækkeren.



Alle tretten forestillinger er udsolgt, men DFDS har billetter til premieren 3. december og forestillingen 6. december. I rejsen indgår, foruden billet til Nøddeknækkeren, en hotelovernatning i Oslo.



Et Opera & Ballet Cruise med billet til Nøddeknækkeren koster fra 1.638 kr. pr. person ved to personer.



Næste år byder DFDS flere opera- og balletcruises til Oslo. Salget af disse begynder 27. oktober. Der er billetter til operaen Valkyrien (afrejse 15. februar) samt til de to balletter Don Quixote (afrejse 2. april) og Svanesøen (afrejse 14. maj), sidstnævnte er premierebilletter.



Der er mere om DFDS Seaways’ Opera & Ballet Cruise på hjemmesiden: dfdsseaways.dk/ballet

Skrevet af