Charterrejser på udsalg

For at få folk væk fra de danske badestrande og ned til syden, har det været nødvendigt at nedsætte rejserne med op til 1.500 kr. for afrejser i den kommende uge.
Hos Star Tour sætter man i alt ca. 1.000 pladser på udsalg.
”Det er ikke unormalt, at når først solen brager i Danmark: Så er det svært at få impulskøberne af sted” siger bureauets salgsdirektør, Stig Elling.
Han tilføjer, at han personligt godt kunne tænke sig en lidt mere ”normal vejrudsigt” med koldere temperaturer og mere ustabilt vejr.
Star Tour fortvivler dog ikke over de mange solskinstimer, der i disse dage varmer det danske badevand op.
Omkring 90 % af sommerrejserne er solgt, og for branchen som helhed vurderer Star Tour, at der er produceret i alt 65.000 ekstra pladser sommeren over.

Skrevet af