Sterling promoverer og beskærer London

For at gøre opmærksom på sin London-rute fra Billund, sælger Sterling under feriemessen i Herning den kommende weekend 9.999 enkeltbilletter fra Billund til London Gatwick for 199 kr. – med skatter og afgifter. Billetterne kan også bookes på Sterlings hjemmeside.



Men fra sommertrafikprogrammet forsvinder en af de tre afgange på hverdage på ruten, erfarer Take Off. Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, bekræfter:

”Vi fjerner middagsafgangen, det er et spørgsmål om at få højere loadfaktor på ruten. Og eftersom vi ikke mere har codeshare med Continental fra Gatwick, nøjes vi med en morgen- og aftenafgang. Det giver stadig mulighed for en hel arbejdsdag i London.”



Sterlings messetilbud gælder fra på fredag og måneden ud. Rejseperioden er fra 26. marts til 15. juni.



HB

Skrevet af