Austrian rapporterer overskud

Austrian Airlines Group offentliggjorde torsdag resultatet for årets første ni måneder, der resulterede i et overskud før skat på 39,7 mio. Euro. Det er en markant forbedring i forhold til resultatet for samme periode sidste år, der gav et underskud på 7,5 mio. Euro.
Flykoncernens finansdirektør, Thomas Kleibl, sagde i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabstallene, at koncernen fastholder sin ambition om at fuldende 2004 med et overskud før skat på 50 mio. Euro. Han tilføjede dog, at en opnåelse af denne målsætning ikke alene forudsætter en fortsat voksende efterspørgsel i årets sidste kvartal, men også at brændstofprisen ikke stiger yderligere.

Skrevet af