Austrian Airlines bedrer business

Som led i moderniseringen er der kommet lie flat-sæder.

”Nathue og pyjamas må passageren selv medbringe – men vi sørger godt for vores Business Class passagerer. På de lange flyvninger får de bl.a. en seks-retters gourmetmiddag tilberedt af en kok ombord, en ”sommelier” rådgiver om vine og Austrians flyvende Wiener Café tilbyder en række kaffemuligheder. Og i passagerernes ”komfort kit” er bl.a. aromatiske olier og SkySpa-produkter,” siger chef for Austrian Airlines i Danmark, Morten Balk.

De nye lie-flat stole er i netop installeret på flyselskabets Boeing 777’ere, som sammen med Boeing 767 betjener selskabets langruter til fx Fjernøsten og Nordamerika.

Boeing 767’ere får i denne tid den nye Business Class installeret.

Austrian, der fire gange dagligt flyver mellem København og Wien, får i øvrigt fra sidst i maj endnu en ny oversøisk destination, nemlig Chicago. En anden ny destination for det østrigske flyselskab, åbnede i december, nemlig Iraks fjerdestørste by, Erbil, som betjenes to gange om ugen fra Wien.

Skrevet af