Flere flypassagerer mister bagagen

Flere og flere flypassagerer må forgæves stå ved bagagebåndet og vente på bagage, der aldrig kommer. ”Jeg ved ikke, hvad det er for en trold, der står i lufthavnen og spiser kufferterne. Det er ikke bare en stigning i takt med vores omsætning – men en klar procentuel stigning i antallet af skader,” siger Eric Erichsen, skadechef hos Topdanmark.

Hos Topdanmark udbetaler man stadig flere erstatninger for forsinkede kufferter. Fra 2003 til 2004 steg antallet 50 procent, 20 procent fra 2004 til 2005 og endelig var der 35 procent flere forsinkede kufferter fra 2005 til 2006. Tendensen er også gældende for kufferter, der aldrig dukker på.

I Danmark er der ingen samlet opgørelse, men i Norge forklares stigningen med kapacitetsproblemer hos lufthavnene, tekniske fejl hos flyselskaberne og generelt flere rejsende.

(berlingske.dk, d. 23. juli, 2007)

Skrevet af