November er altid en dårlig måned for rejsearrangørerne, men med den nuværende økonomiske krise ser det værre ud end normalt – hvilket kommer forbrugerne til gode. Det gælder også ind i december, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour oplyser, at kunderne for priser ned til 185 kroner om dagen kan få en uges ferie i varmen inklusive fly og hotel.
»Så kan det nærmest ikke betale sig at blive hjemme, hvis man har lidt ferie til gode,« mener han.
I øjeblikket har branchen en del gode tilbud, ifølge Stig Elling et pænt stykke over 1.000 rejser og tilføjer: »Og priserne er helt op til 50 pct. lavere end normalt på dette tidspunkt.«

STANDBY.DK Nyt om rejser

