Ingen interesse for CO2-aflad

Ifølge Kenneth Karskov fra søgemaskinen viviro.com er der højst tale om et par procent af både erhvervs- og privatrejsende. Det bygger han ifølge politiken.dk på en række samtaler med flere flyselskaber.

 

Som eksempel fremdrages Austrian Airlines, som på månedsbasis har 1.800 passagerer, der betaler for CO2-kompensation, hvilket kun svarer til 0,2% af flyselskabets samlede antal rejsende.

 

Kenneth Karskov vurderer, at det både er private og forretningsfolk, der er tilbageholdende. Han henviser til, at ganske små prisudsving kan få de rejsende til at ændre deres flyplaner, mens virksomhederne gør hvad de kan for i krisetider at reducere rejseomkostningerne mest muligt.

      

Skrevet af Flemming Juul