En Airbus A320 fra amerikanske JetBlue Airways Airbus A320 sikkerhedslandede i South Dakota efter at have været udsat for alvorlig turbulens.
24 passagerer og besætningsmedlemmer blev kørt på et lokalt hospital.
Flyet var undervejs fra Boston til Sacramento i Californien, da det ramte turbulensen og piloterne valgte at sikkerhedslande i Rapid City i South Dakota.
Flyselskabet bekræfter, at 22 passagerer og to besætningsmedlemmer var kommet så meget til skade, at de blev kørt på hospitalet i Rapid City til nærmere undersøgelse, men ifølge Rapid City Journal blev alle udskrevet efter undersøgelse og behandling af mindre skader.