Ifølge Star Tour er det er stort set umuligt at skaffe fly til de mange rejselystne danske fodboldfans. ”DBU får cirka 10.000 billetter til kampen, og DBU har sagt, at vi kan få, hvad vi har behov for. Vi har flere hundrede på venteliste allerede, så der er stor efterspørgsel på billetter – men næsten ingen mulighed for transport,” siger Star Tour Danmarks salgsdirektør, Stig Elling.
Danmarks kvartfinaleskæbne afgøres tirsdag aften i kampen mod Sverige. Desværre topper fodboldfeberen samtidig med den almindelige højsæson i rejsebranchen. Selv hvis det lykkes at skaffe flytransport til en eventuel dansk kvartfinale, bliver det et problem at finde sengepladser. Derfor er Star Tour, som sender tre fly til hver af Danmarks indledende kampe, nødt til at satse på endagsture, skriver Ritzau.
Tagget med: Star Tour

STANDBY.DK Nyt om rejser

