Star Tour skønner, at der ligger for mindst 11 millioner kroner charterrejser under juletræerne i år. En fordobling fra sidste år.
”Aldrig før vi solgt så mange rejsegavekort i december. Jeg tipper, at charterbranchen har solgt mindst 3.000 julegaverejser og rejsegavekort til en gennemsnitlig værdi af 3.800 kr. per styk – svarende til mindst 11,4 millioner kr.,” siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour, Danmarks største rejsearrangør.
75% af alle gavekortene er købt af mænd. ”Den typiske rejsejulegave går til en græsk ø eller spanske ø,” siger Stig Elling. Han tror, at den stigende lyst til at give rejser i julegave hænger sammen med pauselån og forestående skattelettelser.
Star Tour oplever i forvejen det bedste rejsesalg i fem år. Også lysten til ferie i udlandet henover julen er den højeste i flere år. I følge Star Tour vil ca. 20.000 danskere holde jul på et solferierejsemål, 60% på De kanariske Øer.
OGSÅ GAVEKORT FRA PROFIL REJSER
I øvrigt er også Profil Rejser begyndt at tilbyde rejsegavekort. Det fortalte produkt- og marketingchef Anne Blaabjerg som gæst i Take Off-Stolen i december-udgaven.
”Gavekort til rejser, teaterforestillinger osv. bliver den største julegavetrend i år. Folk har alt nu om dage, vi kan ikke blive ved med at købe brødristere og støvsugere til hinanden, derfor tror vi, rejsegavekort bliver et hit,” sagde hun.

STANDBY.DK Nyt om rejser

