AA-US fusion skaber konkurrenceproblem

US Airways har udtrykt interesse i en fusion med American, som stadig er under betalingsstandsning, og Americans CEO Tom Horton har sagt, at det er fornuftigt at vurdere den mulighed.

 

I en fælles udtalelse fra American Antitrust Institute og Business Travel Coalition hedder det, at en sådan gigantfusion kan føre til etablering af fire magtfulde, tillukkede flyselskaber, som i praksis være umulige at konkurrere med og som kan skabe et fjendtligt klima overfor lavprisselskaber og regionale flyselskaber.

 

Ved en fusion vil American Airlines, Delta Air Lines, Southwest Airlines og United Continental kontrollere over 70% af det amerikanske luftfartsmarked, hedder det videre. Der spørges også, om lavprisgiganten  Southwest Airlines under sådanne betingelser ville fastholde sin lavpris position.

 

Ifølge rapporten vil der være 22 ruter, hvor en fusion vil eliminere det ene af de fusionerede selskaber og dermed sikre et totalt bortfald af konkurrence. Det vil også berøre større lufthavne som for eksempel Chicago O’Hare; Charlotte; Dallas-Fort Worth; Los Angeles LAX; Miami, New York LaGuardia; Philadelphia; Phoenix, og Washington National.

Skrevet af Flemming Juul