Aarhus har taget et kvantespring på verdensranglisten over de bedste kongresbyer. Foto: Aarhus har taget et kvantespring på verdensranglisten over de bedste kongresbyer. VisitAarhus.

Aarhus rykker frem blandt kongresbyerne

Den jyske hovedstad er hastigt på vej frem blandt verdens mest attraktive kongresbyer. På en ny international liste over verdens mest brugte mødebyer, er Aarhus nu på en plads som nummer 72.

The International Congress & Convention Association, ICCA, har på sin årlige liste over verdens mest populære kongresbyer placeret Aarhus som nummer 72 foran byer som for eksempel Hamborg, Los Angeles og Nice. Det er et spring fremad med 28 pladser fra forrige års placering som nummer 100. Listen toppes af Barcelona.

Ifølge VisitAarhus kongreschef Allan Tambo Christiansen, kommer det østjyske kvantespring især fra et tæt samarbejde mellem VisitAarhus og forskerne på Aarhus Universitet: ”Vi har et unikt og meget effektivt samarbejde om tiltrækning af internationale kongresser. Samtidig var Aarhus sidste år Europæisk Kulturhoved, hvilket har været et stærkt salgsargument”.

Det almindelige kendskab til værtsbyerne er blevet mere afgørende, når internationale beslutningstagere vælger destination til kongresser. Aarhus vinder frem som storby- og feriedestination, og det smitter positivt af på kongresforretningen og styrker ligeledes motivationen for at vinde flere konferencer til byen og levere det gode værtsskab, som ’booster’ byens kongres-appeal.

Økonomisk betydning
Den styrkede erhvervsturisme har også en økonomisk betydning for kommunen og regionen omkring Aarhus. Med et gennemsnitligt forbrug på 3.000 kroner per døgn hører konferencegæsterne til de højst forbrugende turister. Når Aarhus næste år bliver vært ved for eksempel den verdensførende konference inden for IoT (Internet of Things) og får 1.000 internationale erhvervsledere, eksperter og forskere på besøg i fire dage, genererer konferencen i omegnen af 12 millioner kroner.

Selv om erhvervsturismen er steget markant de senere år, er ambitionerne fortsat høje: ”Det gearskifte, vi har set i erhvervsturismen er fantastisk. Nu handler det om at holde dampen oppe. Derfor er det en del af den nye strategi, at fordoble kongresforretningen til to milliarder kroner frem mod 2025. Blandt andet ved samarbejdet med vores partnere i turismekæden”, siger Allan Tambo Christiansen.

VisitAarhus er den officielle turistorganisation, der har til formål at udvikle turismen i Aarhusområdet og at markedsføre området som ferie- og rejsemål.

Turismen i Aarhus har oplevet stærk vækst de seneste år. De kommercielle overnatninger tæller i dag over en million, så der er sket en stigning på over 63 procent i perioden fra 2011 til 2016. Turister spenderer godt 3,9 milliarder kroner årligt på overnatninger og oplevelser i Aarhus, heraf står erhvervsturismen for 2,1 milliarder kroner.

 

Relaterede artikler:

Aarhus vil tiltrække dobbelt så mange turister

Flere hotelprojekter på vej i Aarhus

Stort Aarhus-hotel bliver endnu større

x

Læs Også

Gaest.com til Sydney, Bruxelles og Mexico City

Den danske iværksættervirksomhed, der formidler udlejning af møde- og kursuslokaler på virtuel markedsplads, fokuserer på vækst via eksterne partnere.

Hyldest til folk bag kongresser og events i København

Københavns Rådhus var onsdag rammen om den årlige Københavns Kongres og Event Award. Her blev folkene bag nogle af hovedstadens store begivenheder i 2017 hædret.

Comwell sætter omsætningsrekord

Det danske kæde med 15 hotel- og konferencecentre fik i sidste regnskabsår ”en historisk høj omsætning” - til gengæld faldt overskuddet 33 procent. Kæden åbner i 2020 i København sit hidtil største hotel.

Comwell får stærkt comeback på møder hos Staten

Mens den danske hotel- og konferencekæde de seneste fire år ikke havde et eneste hotel på listen over mødesteder for det offentlige Danmark, er 12 af dens 15 hoteller med i den nye aftale. Det offentlige holder årligt eksterne møder for 200 millioner kroner.

Stort kongres- og kulturcenter på vej i Prag

Selskabet Bestsport, som ejer og driver O2 Arena i Prag vil gennemføre en ombygning af det såkaldte ’small arena’ kompleks. Det nye, store center får navnet O2 Universum og vil koste omkring 350 millioner kroner.

Klar med priser til Københavns bedste kongresværter

Hvert år hylder WoCo og Københavns Kommune værter for markante kongresser og sportsbegivenheder holdt i hovedstaden det seneste år. De nominerede i Københavns Kongres og Event Award 2018 er netop offentliggjort.