Pladsmangel i Arlanda

Der er især mange klager fra stamkunder fra erhvervslivet over Arlanda. Den svenske Affärsreseforening, hvis medlemmer årligt rejser for 40 mia. svenske kroner, har indkaldt til krisemøde med lufthavnens ledelse.

Foreningen har regnet ud, at en business kunde ofte må bruge 18 timer på en returrejse til Frankfurt, hvor kun halvdelen af tiden tilbringes i selve flyet.

LFV, der ejer lufthavnen, svarede forleden, at der vil blive investeret 1,5 mia. svenske kroner i en ny terminal, der skal stå færdig i 2009. Det vil give mere plads og forkorte køerne.

(Berlingske Tidende, d. 3. september, 2007)

Skrevet af