Alitalia reducerer underskuddet

Driftstabet for halvåret lød på 69 millioner Euro mod 129 millioner for et år siden. Omsætningen steg med 7% til 1,56 milliarder Euro og antallet af passagerer steg med 5,7% til 11,2 millioner, mens væksten i andet kvartal lød på 8,8% og load factor var 68%.

 

AZ konstaterer, at forbedringen skal ses på baggrund af en nedgang i omsætningen på 10% på de to vigtige markeder i Japan og Nordafrika og en betydelig vækst i brændstofudgifterne.

 

Den 30. juni bestod flyflåden af 150 fly, hvoraf fire Airbus A330, 22 A320 og en A319 er leveret siden 2009. Det har reduceret den gennemsnitlige alder på flyflåden til 8,9 år. I andet halvår skal AZ desuden modtage en A330, fire A319 og fem Embraer E-jet.  

Skrevet af Flemming Juul