Alle gode gange tre

Det var et Boeing 737 med 172 passagerer, som skulle fra Nürnberg til Faro, der to gange måtte returnere fra start-proceduren, skriver epn.dk.

 

Første forsøg sluttede, da piloterne opdagede, at et display i cockpittet viste fejl. En time senere prøvede man igen, men da besvimede en af stewardesserne mens flyet var på vej ud til startbanen.

 

Så ville passagererne ikke længere være med i det uheldsramte fly. De krævede, at et andet fly blev indsat på ruten.

 

Passagererne fik deres vilje og tredje gang kom flyet af sted uden problemer.

 

En talskvinde for Air Berlin mener, at passagererne overreagerede, men at man i flyselskabet på baggrund af katastrofen i Madrid har forståelse for reaktionen og derfor accepterede kravet om et nyt fly.

 

Skrevet af Flemming Juul