Alvorligt med uro på hjemmefronten hos Ryanair

TORSDAGSKLUMME: Nu skal Michael O’Leary i nærkamp med sine piloter på hjemmebasen i Dublin, hvor det ikke just trækker op til julefred, og det kan blive værre end i lande som Italien, Portugal og Tyskland.

Af Ejvind Olesen

I de fleste virksomheder kan man leve med lidt uro, bare der så er ro på hjemmefronten og tid til lidt eftertanke. Men sådan er det ikke netop nu i irske Ryanair.

Den uro, der har ulmet i nogen tid, og som fik katastrofale følger i sommer med pilotmangel (”hovsa, vil I godt lige droppe jeres sommerferie”) ramte i denne uge durk ind i hjemmebasen i Dublin.

79 piloter på den irske base vil strejke 20. december i 24 timer, når juletrafikken for alvor går i gang. Men den slags plejer O’Leary ikke at tage sig så nær. Dels anerkender han ikke nogen form for fagforening, dels forbyder han sine ansatte at organisere sig.

Fra Ryanair forlyder det ifølge BBC, at de pågældende kun repræsenterer 28 procent af kaptajnerne i selskabet. Underforstået: Det kan vi vel nok klare.

Men det er så spørgsmålet, om de kan. For et er at finde erstatning for piloter, men ledige kaptajner, som oven i købet skulle være parate til at flyve strejkeramt arbejde, er noget af et spring.

Kort strejke allerede i morgen
Som man kunne læse på check-in.dk i går, ser det ud til, at 90 piloter deltog i afstemningen om strejkevarsel, hvoraf 86 procent stemte for faglige aktioner.

På det europæiske fastland har uroen rumlet længe, og såvel piloter som kabine i Italien synes at være enige om at nedlægge arbejdet fire timer allerede i morgen.

I Portugal og Tyskland forberedes lignende aktioner, men i hvert fald i Tyskland vover de ikke at strejke hen over juletrafikken. Dels har Ryanair allerede truet med bål og brand, dels ved de godt, at de kan risikere, at O’Leary og Co simpelthen bare lukker ned straks i det nye år fra en base, hvor der er uroligheder.

Det er set før, men sådan kan de bare ikke gøre fra Dublin, der sammen med London Stansted, er selskabets største baser – og så oven i købet på hjemmebane.

Næppe et spørgsmål om løn
Mulighederne for at strikke et forlig sammen, som mellem andre arbejdsgivere og ansatte, synes lige så udsigtsløs som mellem Liberal Alliance og Dansk Folke Parti.

Et er, at piloterne har bred opbakning fra store internationale fagforeninger. Det batter bare ikke meget mod et selskab delejet og ledet af en mand, hvis livsfilosofi er individuelle aftaler for enhver pris.

BBC mener, at et af hovedkravene er bedre lønninger. Det er næppe rigtigt. Efter hvad check-in.dk erfarer, er piloterne nu stort set på samme lønniveau som i andre lavprisselskaber.

Til gengæld halter det gevaldigt for kabinepersonalet, som lurer lige i vandskorpen på, hvad piloterne får ud af det. Og nok så meget om de tør aktionere, når det kommer til stykket. Det siges i luftfartsbranchen, at kabinepersonalet har de ringeste forhold i flyselskaber i den vestlige verden. Kun Wizz Air kan måske matche her.

Piloternes krav er som altid retten til at organisere sig, men især planlægningen, så de pågældende ved, hvornår de har fri og ferie ud i fremtiden.

Lønnen er ikke altid afgørende, hvis privatlivet krakelerer. Hjemmefronten skal fungere. Det er der fare for, at den ikke vedbliver at gøre i Dublin.