Arlanda for første gang over 20 mio. passagerer

arlanda 2013, passager nr 20 million

Kjell-Åke Westin overrækker gaven til passager nummer 20 millioner i år.

LUFTHAVNE: Sveriges største lufthavn har for første gang passeret 20 mio. passagerer. Det var tredje år i træk med passagerrekord på Arlanda.

”Vi er glade over at Arlanda fortsætter sin vækst,” siger Arlandas direktør Kjell-Åke Westin.

Ingen kan præcist udpege f.eks. passager nr. 20 million. Men ifølge Arlanda blev det Susanne Lundberg fra Stockholm-forstaden Sollentuna. Med sin gemal og parrets tre børn blev hun udpeget af lufthavnsdirektør Kjell-Åke Westin, som overrakte gavekort på 10.000 kr. til shopping i lufthavnen. Familien var på vej til Tobago.

Til sammenligning forventer Nordens største lufthavn, København, at sætte passagerrekord i år med ca. 24,5 mio. rejsende.