Atter normal levering af flybrændstof i Oslos lufthavn

Kl. 13.30 brød det elektriske styringssystem til brændstofanlægget i Oslo Lufthavn sammen. I nogle timer kunne flyene tankes af tankbiler, men også de løb tør for brændstof.

 

Der var tirsdag aften masser af forsinkelser i lufthavnen, der også måtte stoppe med at inchecke passagerer, da der ikke var plads til flere i transithallen.

 

Kl. 19.45 meddelte lufthavnen, at fejlen var udbedret – men at der må påregnes forsinkelser gennem aftenen.

Rejsende kan holde sig orienteret via lufthavnens hjemmeside: www.osl.no

 

Oslo Lufthavn er Norges største lufthavn – sidste år havde den 21,1 mio. passagerer.

 

Skrevet af redaktionen