Azamara Club udvider med et tredje skib

Adonia bliver til Azamara Pursuit.

Azamara Club Cruises, datterselskab af Royal Caribbean Cruises, har indgået en aftale om at købe et søsterskib til Azamara Journey og Azamara Quest, med levering i marts 2018. Det skal hedde Azamara Pursuit

Det ’nye’ skib er det nuværende Adonia fra rederiet P&O Cruises. Det blev bygget i 2001 og var blandt andre ejet af Carnivals Fathom Travel, hvor det blev første krydstogtskib, der sejlede mellem USA og Cuba den 1. maj 2016.

“Vi er stolte over at kunne udvide vores portefølje så vi kan tilbyde endnu flere destinationer og rejseruter til vores gæster”, siger Ellen Stebekk, marketingchef i Norden, Azamara Club Cruises. Azamara Pursuit, har samme størrelse som Azamara Journey og Azamara Quest, og kan dermed også besøge unikke havne hvor større skibe ikke kan komme ind.

Skibets interiør renoveres for at matche renoveringen, som fornylig blev gennemført på Azamara Journey og Azamara Quest.

Information om rejseruter for Azamara Pursuit vil være tilgængelige i løbet af oktober.