Børnefamilierne sparer på rejserne

Star Tour har fået konsulentvirksomheden Kairos Future til at spøge 5000 om de sparer på ferierejser på grund af finanskrisen.

 

Undersøgelsen viser, at det er familier med små børn, der primært vil spare på rejseaktiviteten, når privatbudgettet strammer til. Charterbranchens største kundegruppe, voksne par, svarer, at de ikke vil spare på rejsebudgettet.

 

– Familier med børn over 15 år, par uden børn og folk i alderen 55-64 år slet ikke spare på rejser, hverken weekendrejser eller ferier på mere end en uge, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

Han tror, at der bliver kamp om børnefamilierne i den danske rejsebranche det kommende år.

 

– De vil spare på rejsekontoen, og for en dels vedkommende vælges der billigere rejsemål som Bulgarien og Tyrkiet.

 

– Vi stiller derfor nu skarpt ind på børnefamiliernes aktuelle behov og ruster os yderligere til kampen, siger Stig Elling

 

Star Tour har som følge af finanskrisen skåret ca. 10 procent af næste sommers oplæg, for at imødekomme en mindre efterspørgsel og imødekomme overproduktion af rejser.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen