Northwest søger om ekstra tid for betalingsstandsning

Northwest Ailines, stiftet af en danske fra den berømte Nyrop slægt og nu en af de fem store i USA, når ikke at sikre sin økonomi, så selskabet kan komme ud af den kontrollerede betalingsstandsning. Den blev begæret samme dag som Delta Airlines, nemlig 14. september i fjor.



Delta måtte allerede to dage før juleaften bede om en forlængelse, og nu må Northwest gå samme vej. Foreløbig anmoder selskabet om en udsættelse et halvt år og håber at have planerne og accept fra kreditorer i slutningen af året.



Den tredje af de store selskaber i betalingsstandsning i USA er United Airlines, som regner med at slippe fri i februar efter at have været i betalingsstandsning i tre år. Northwest rådgivere sagde i går, at selskabet tidligst vil begynde at tjene penge i større målestok før om tre til fire år.



En forudsætning for at det ikke skal ende med en egentlig konkurs for Northwest er den samme medicin, som for andre amerikanske flyselskaber. En accept af lavere løn til piloter, kabineansatte og ansatte på landjorden.

Skrevet af