Prins Charles’ kommende residens åbner for publikum

Clarence House, Prins Charles’ kommende residens i London, åbnes for publikum fra 6. august til 17. oktober.



Huset ved siden af St. James’ Palace er bygget i 1820’erne og har gennem årene været bolig for en række royale. Bl.a. boede den nuværende dronning Elizabeth II her fra hun blev gift i 1947 og til sin kroning i 1953. Fra 1953 og til hendes død i 2002 var Clarence House bolig for dronning Elizabeths mor, enkedronningen, the Queen Mother.



Gæsterne kan få et guidet besøg i fem stuer, der er indrettet som da the Queen Mother boede her. Man kan se malerier af britiske kunstnere, eksempler på Fabergé-arbejder, britisk porcelæn og sølv.



Hvis man er interesseret i at besøge de kongelige slotte og residenser i London og resten af Storbritannien henvises til hjemmesiden royal.gov.uk



Se også det engelske turistkontor, VisitBritain, hjemmeside: visitbritain.com/dk

Skrevet af