Book dit livs rundrejse på nettet

Tema gør det som den første rejsearrangør i Danmark muligt at planlægge, bestille og betale sin helt egen rundrejse, uanset om det er en vandreferie på Madeira, en naturrejse til Galapagos eller et  kulturelt indblik i Thailands historie.

”Tema har en stærk tilgang af kundertil alle former for rundrejser og nu er det lykkedes os, at skabe Temas nye site sådan, at man har mulighed for at klare alle forstadier af selve rejsen online”, fortæller Stig Elling, der er salgsdirektør i Temas moderselskab, Star Tour.

At sælge rundrejser online kræver langt mere avancerede programmer og processer, og derfor er det først nu, muligheden er til stede.

”Målet er, at hver anden Tema kunde i fremtiden booker rundrejsen online. Tema prioriterer dog stadig at have dygtige rejsekonsulenter til personlig betjening, fordi rundrejser er en kompleks og personlig sag, hvor der ofte er tale om den store ’livsrejse’, hvor folk har mange spørgsmål, og vil være helt sikre på, at alt klapper”, mener Stig Elling.

Skrevet af