Bedste sommer i Star Tours historie

Optimismen er stor efter Star Tours bedste sommer i selskabets historie – både indtjeningsmæssigt og passagermæssigt. Derfor er der planlagt 20.000 ekstra rejser til næste sommer, hvor det bliver Grækenland og Tyrkiet, der er de store vindere.

 

”De fleste af de ekstra rejser vi lægger op, går til de græske øer og til Tyrkiet, hvor vi åbner på Bodrum kysten. Samtidig er det lykkedes os, at holde priserne på dette års niveau, selv om både brændstofpriser og dollarkurs er steget”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

Den forløbne sommer viste, at danskerne har genopdaget de græske øer og efterspørgslen på Tyrkiet er stigende. I Tyrkiet er det særligt de store all inklusive hoteller direkte på stranden, der tiltrækker danskerne, mens spredningen er mere markant i Grækenland, hvor både børnehoteller og små, familieejede pensionater er i høj kurs.

Skrevet af Flemming Juul