Beskadiget krydstogtskib på værft i seks uger

image004CRUISE: De mange tusinder, som skulle have været på krydstogt med Royal Caribbeans Grandeur of the Seas, kan kigge i vejviseren efter deres feriecruise. Indtil 12. juli er skibet på værft. – Skaden er værre end først antaget, og rederiet får en regning på ca. 22 mio. dollars efter branden.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvad der forårsagede branden på tredje og fjerde dæk bagude på Grandeur of the Seas fra RCCL natten til mandag mellem Florida og Bahamas.

Til gengæld ved man nu, at skaden er værre end først antaget. I går måtte rederiet meddele, at de mange tusinder (2.400 pr. krydstogt), som havde bestilt frem til 12. juli, ikke kommer af sted. Til gengæld får de tilbudt et nyt krydstogt med 25 procent rabat på et senere tidspunkt.

De mange, som allerede var i gang med at pakke til næste afgang, får 50 procent rabat på et erstatningstogt. Men her og nu bliver det ikke.

Der er mistanke om, at branden, som det tit sker, er startet af en smidt cigaret, men der er endnu ingen beviser.

Royal Caribbeans ledelse har beregnet skaden til at ville koste rederiet ca. 22 mio. dollar.