’Blind booking’ med Germanwings

Hemmelig bookning tiltaler mange i den yngre generation, som søger nye og uventede oplevelser. Konceptet går ud på, at kunden selv vælger tidspunkt for afrejse, afrejseby samt hvilket tema, der ønskes. Derefter overlades alt, bortset fra den lave flypris, til tilfældet. Det er syv forskellige temaer at vælge mellem; Party, Shopping, Østeuropæiske metropoler, Vesteuropæiske metropoler, Natur, Kultur og nu også Sol&Bad.

 

De temaer, som har været mest populære det seneste år er Shopping og Kultur, hvor man flyver til et af de vesteuropæiske lande. Hemmelig bookning er især blevet benyttet af yngre studerende, par og yngre grupper i aldersgruppen 16 til 30 år.

 

Flertallet fravælger mellem en og tre destinationer fra start – formentlig fordi de allerede har været der.

 

’Blind Booking’ udgår fra fire af Germanwings hubs, Köln/Bonn, Berlin, Stuttgart og Hannover. Det kan blive en weekendrejse for at feste i Barcelona eller Berlin, shoppe i London og Rom, eller opleve kulturbyerne Istanbul eller Athen – eller til bad og sol et sted ved Middelhavet.

 

Skrevet af Redaktionen