STANDBY.DK Nyt om rejser
Af Ejvind Olesen
Det rumler igen på rygtebørsen. Et konsulentfirma skal være i gang med at undersøge salgsmulighederne på vegne af majoritetsejerne, den danske, norske og svenske stat (50,4 procent).
Det holder næppe en meter. Dels er SAS ikke for nærværende i nogen akut pengenød, men tværtimod ved at have rettet op efter fem år med underskud. Vel er der ikke et plus på bundlinjen til de store investeringer, men dog lagt et fornuftigt program, beregnet på vækst med 27 millioner passagerer i bagagen fra 2011.
Hvis SAS på et tidspunkt skal sælges til et andet flyselskab, kan det næppe blive til andre end Lufthansa. Det samarbejde om al trafik mellem Tyskland og Skandinavien som eksisterer i dag, afgiver tyskerne ikke frivilligt. Det er mere end en milliard kroner på spil om året.
I Danmark vil en socialdemokratisk regering ikke sælge. Ikke før og ikke nu. Nordmændene vil måske godt sælge, men hellere købe. Svenskerne vil bare beholde og være de største. De ejer også mest, nemlig 3/7 mod Danmark og Norge med hver 2/7.
I den overenskomst om konsortialaftaler, som de vise fædre indgik i 1946, er nedfældet, at hvis et af landene vil sælge, skal har de andre have første ret til at købe. Hvis de ikke er interesseret, kan buddet gå videre.
Med en borgerlig regering ville Sverige på et tidspunkt sælge, en overgang puslede den borgerlige regering i Danmark også med tanken, men det var inden de fortrød salget af Københavns Lufthavn. Straks meldte Norge sig som køber, og så skulle hverken Danmark eller Sverige have noget klinket. Norge skulle i hvert fald ikke have SAS alene.
Norge er nok i dag største kunde i SAS, målt på salget, Sverige lige efter og Danmark mindst. Til gengæld har Danmark Nordens største og geografisk mest velbeliggende lufthavn. På den måde kan de holde hinanden i skak.
Glem alt om, at der skulle være flyselskaber fra Asien med planer om at købe SAS. Nok er den globale verden åbnet, ikke mindst for flytrafikken, men der er der alt for mange arbejdspladser i spil til, at de skandinaviske regeringer kunne blive enige om et sådant bud.
Nok er de 38 fagforeningerne i SAS ikke så stærke, som de har været. Men deres politiske forbindelser vil stå dem bi, og såmænd også de borgerlige, når de for tænkt sig om. Der er ingen grund til at sælge ud af arvesølvet med mindre man selv kan være med til at bestemme, hvordan det skal bruges i fremtiden. Det kan man, hvis det skulle ende med Lufthansa.
Hvad mener du? Er det rigtigt at sælge SAS?
