Bromma bliver endnu mere effektiv hub

Christer Paulsson.

Christer Paulsson.

Sverigeflyg og Malmö Aviation justerer deres fartplaner og styrker dermed Bromma Lufthavn som hub. Takket være justeringerne skabes 125 nye transfermuligheder i Sverigeflygs og Malmö Aviations fælles rutenet.

Med start den 27. oktober er afgangstiderne blevet finjusteret: ”Mange af vores kunder skal videre ud i Sverige via Stockholm. Ved at justere tiderne har vi skabt 125 nye transfermuligheder i Bromma Lufthavn med transfertider på 15-20 minutter. Dermed gør vi Bromma til Sveriges mest effektive indenrigshub”, siger Christer Paulsson, adm. direktør for Sverigeflyg.

”Vi arbejder hårdt med punktlighed og effektive løsninger, som gør, at vi kan tilbyde unikke transfermuligheder i Sverige”.

Ud fra Bromma trafikerer Sverigeflyg otte permanente indenrigsruter. Selskabet består af Blekingeflyg, Flysmåland, Golden Air, Gotlandsflyg, Kalmarflyg, Kullaflyg og Sundsvallsflyg. Siden 2011 er Sverigeflyg blevet en del af Braathens Aviation.