Bud på Austrian-aktier på vej

Royal Jordanian, som var det først privatiserede arabiske flyselskab, har engageret PricewaterhouseCooper til at vejlede om tilbudet, skriver Wiener Zeitung, som ifølge Reuters citerede unavngivne diplomatiske kilder.

 

En talskvinde for den østrigske regerings holdingselskab OeIAG afviste at kommentere meddelelsen. Hun sagde, at OeIAG ikke har mulighed for at debattere et aktiesalg før regeringen har givet tilladelse til et salg.

 

Heller ikke Royal Jordanian var interesseret i at kommentere.

 

Den østrigske regering har bedt om en oversigt over flyselskabets muligheder, da det sidste måned forudsagde et tab på 90 millioner Euro i indeværende år på grund af de stigende brændstofpriser. Oversigten præsenteres for Austrian Airlines bestyrelse den 28. juli.

 

Østrigs regering er dybt splittet med hensyn til et muligt salg af aktierne.

Skrevet af Flemming Juul