Metro starter rejsebureauer i Danmark og Sverige

Metro International S.A starter nu rejsebureau under navnet Metro Travel. Rejsebureauet skal først og fremmest fokusere på hotelferier i Europa, og vil blive drevet som internetbureauer. På Metro Travels site skal de rejsende kunne finde et udvalg af hoteller i forskellige klasser, såsom Metro Budget, Metro City, Metro Family og Metro Hip.

Der bliver i første omgang tale om at kunne booke hoteller online i byerne København, Helsinki, Stockholm, Gøteborg og Malmø. Men på www.metrotravel.com vil man fra dette efterår også kunne finde hotelophold i andre europæiske storbyer.

”Storbyferier er den hurtigst voksende del af rejsemarkedet. I Europa alene tager mere end 10 mio. mennesker hvert år på såkaldte city breaks, og især det svenske marked er i kraftig vækst” forklarer Olle Tönnevik, en af stifterne af Metro Travel. Tönnevik er tidligere direktør i den skandinaviske MyTravel koncern, fortsætter: ”Vi vil i første omgang koncentrere os om de kunder, der vil have hjælp til at få billigere priser, uden selv at skulle sammenligne hundredvis af hotelmuligheder”.

Metro Travel har foreløbig lanceret sine produkter i Sverige, og virksomheden venter at skulle markedsføre sig i Danmark fra maj måned i år.

Skrevet af