Redningsplan for Alitalia uacceptabel

Således bedømte fagforeningerne tirsdag den redningsplan, som Alitalias ledelse har udarbejdet for at redde det kriseramte, statskontrollerede flyselskab. Planen indebærer bl.a., at en fjerdedel af Alitalias nuværende 20.700 medarbejdere  skal spares væk, at selskabet skal splittes op i to selskaber samt at underskuddet skal være under kontrol i 2006. Fagforeningerne udtaler, at redningsplanen ”bekræfter deres værste anelser”, men hovedparten er alligevel indstillet på forhandlinger frem for arbejdsnedlæggelse.
”Det ekstraordinært store antal afskedigelser gør hele oplægget uacceptabelt,” siger fagforeningerne til Reuters – og den mindre, yderligtgående fagforening CUB kalder redningsplanen for en ”massakre” og varsler meget barske modforanstaltninger, bl.a. sultestrejke.
(JP Erhverv, d. 8.9.04)

Skrevet af