Continental vokser – og lukker

Mange af USAs store flyselskaber melder i denne tid om store overskud i årets andet kvartal og hos Continental blev det ca. 1,3 milliarder kr. (233 mio. dollars). Selskabet sammenlægges sidst på året med United Airlines, dermed skabes verdens næststørste flyselskab – kun Delta Air Lines har flere passagerer.

 

Continental omsatte i årets andet kvartal for 482 mio. dollars mere end i samme kvartal sidste år. Navnlig hentede selskabet stigende billetindtægter på ruterne mellem USA og Asien samt til Europa, Continental flyver bl.a. mellem New Yorks Newark-lufthavn og København.

 

Fra efteråret 2011 åbner selskabet nye ruter. Her bliver Continental eneste amerikanske flyselskab på New Zealands største by, Auckland. Der skal flyves med den Boeing 787, som fabrikken begynder at levere næste år. Der kommer også en ny Boeing 787-rute til Lagos i Nigeria – begge fra Continentals hovedlufthavn i Houston, Texas. I maj 2011 åbnes en rute mellem New York og Cairo.

 

Og så forsvinder Continental-navnet når United Airlines overtager selskabet for 3,1 milliarder dollars. Samlet omsætter de for over 29 milliarder dollars om året, har 90.000 medarbejdere og dækker 370 destinationer i 59 lande. Samlet havde Continental og United sidste år – ifølge IATA 144,2 mio. passagerer, heraf 81,4 mio. hos United. Til sammenligning havde Delta sidste år 161 mio. passagerer.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.