Costa Concordia på dansk TV i aften

Der var så mange fejl, lige fra kaptajn til selve redningsaktionen med Costa Concordia, at det ikke er spor rart for nye krydstogtturister at få det præsenteret hjemme i stuerne. Det sker imidlertid alligevel.

 

I aften har TV 2 sat et 50 minutters program på i bedste sendetid. Den slags har der været mange af i USA allerede, hvorfra 80 procent af alle krydstogtturister kommer. Vil det betyde et mindre salg i år, vil det betyde masser af lavpriser? Skræmmer det.

 

Måske, måske ikke siger de store selskabers repræsentanter i pressen i weekenden. Foreløbigt har de tabt terræn, helt op mod 20 procent. Meget kan blive indhentet.

 

Således siger direktionen i Royal Caribbean: ”Vi ved det ikke, men bliver det nødvendigt, er vi parate med rabatter. Fyldte skibe er en del af vores succesgrundlag.”

 

Costa Cruise har mistet mest indtil nu. Dels i tabt image, dels i tab af 4.000 senge hver uge hele året. Dels i voldsomt tab i forsalg.

 

Der er vagt omkring skibet ud for øen Giglio døgnet rundt. Ingen får lov at komme tæt på med undtagelse af redningsmandskab. Der kan gå flere måneder inden man finder ud af om skibet overhovedet kommer til at sejle igen.

Skrevet af redaktionen