Cykelløb fra Berlin til København

800 danske og tyske motionister skal cykle turen i endagsløbet ’Berlin-Copenhagen’. Overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og tilmelding sker på cykelevent.dk.

 

Startskuddet lyder den 18. august kl. 00.01 og feltet ruller med politieskorte fra hjertet af Berlin op igennem Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern med pause på Scandlines nye færger M/F Berlin og M/F Copenhagen indtil turen genoptages i Gedser og fører til opløb i København.

 

Brian Lindorf Hansen, product manager i Scandlines fortæller, at de 430 km gør løbet til et af de længste endagsløb i Nordeuropa.

Skrevet af Flemming Juul

Cykelløb fra Berlin til København

Ved mål er der lagt op til folkefest med musik, mad og drikke. Løbet starter den 18. august kl. 00.01 og får deltagelse af blandt andre borgmester Pia Allerslev, cykelrytter Bo Hamburger, sportsjournalist Dennis Ritter og Jimmy Trolle fra Kræftens Bekæmpelse. Der plads til 800 motionister hvoraf de 305 allerede er tilmeldt.

 

Initiativtageren er Scandlines, der vil sætte fokus på de dansk-tyske forbindelser. Overskud fra løbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses TrædTil-kampagne, der sammen med Mercedes-Benz CPH er blandt hovedkræfterne bag løbet.

 

Første del af endagsløbet går fra Berlin gennem Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern til Rostock. Anden del går fra Gedser over Falster og Sjælland til opløbsstrækningen, hvor Carlsbergs Elefantport bliver målstreg. På tysk side tilbagelægges 265 km og på den danske 165 km. Mellem de to dele sørger Scandlines for transporten.

 

Løbets hovedsponsorer er Scandlines, Kræftens Bekæmpelse og Mercedes-Benz CPH. Øvrige partnere er Wonderful Copenhagen, Østdansk Turisme, Business LF, VisitBerlin og Tourismus-Marketing Brandenburg.

Skrevet af Flemming Juul