Hedt badevand i Sydeuropa

Omkring Middelhavet brænder solen, og temperaturerne når langt over de 30 grader i øjeblikket. Vejret indbyder til en nærmest livsnødvendig dukkert i havet, men badevandet er ikke specielt afkølende. I Danmark har havet en temperatur på 17-18 grader lige nu, men ved Middelhavet er der næsten tale om badekartemperaturer.

Star Tour har samlet badevandstemperaturer på sine feriemål og kan meddele, at Tyrkiet med Marmaris, Alanya og Icmeler topper med 28 grader fulgt af Cyperns Agia Nappa og Fig Tree Bay med 27 grader. I Sorrento i Italien og omkring Rhodos er badevandet 26 grader og en grad lavere på Kreta, Mallorca og Porec i Kroatien, mens den kroatiske Makarska Riviera og Sunny Beach i Bulgarien byder på badevand på 24 grader.

(Berlingske Tidende, d. 28. juli, 2007)

Skrevet af