Austrian gør klar til fodbold

EM-slutrunden betyder for Austrian Airlines en masse ekstra flyvninger for at bringe fodboldfans til og fra byerne, hvor kampene spilles.

Med undtagelse af Schweiz’ hovedstad, Bern, betjener Austrian samtlige byer i Schweiz og Østrig, hvor der spilles EM-fodbold, med udvidet kapacitet og større fly.



F.eks. indsættes Austrians flagskibe, Boeing 777, i perioder mellem Wien og Frankfurt. Også på ruterne til medarrangøren Schweiz indsættes større fly, bl.a. Boeing 767, fra Wien til Genève og Basel.



Austrian udvider under slutrunden også antallet af indenrigsflyvninger fra Wien til Innsbruck, Klagenfurt og Salzburg. I øvrigt er tre af Austrians fly blevet specialmalet som optakt til slutrunden.



Austrian har egen hjemmeside i forbindelse med EM-slutrunden: fanline08.at




Skrevet af