DFDS venter stadig på kasino-godkendelse

Egentlig havde koncerndirektør Søren Jespersen fra DFDS Seaways håbet, at han allerede fra denne sommer kunne lade rouletten køre, men nu ser det ud til, at det bliver svært at nå det i denne sæson, skriver business.dk.

”Vores ansøgning ligger stadigvæk i Justitsministeriet. På grund af sagen med Ladbrokes har regeringen valgt at se på hele spil-komplekset samlet. Det er den besked, vi har fået. Vores sag er forsinket, men stadig under behandling”, siger Søren Jespersen til RB-Børsen.

Der er en rigtig god indtjeningskilde ved at etablere kasinodrift. Ansøgningen om kasinodrift kommer efter, at passagerundersøgelser har vist, at efterspørgslen er stor. Særligt amerikanske, kinesiske og japanske passagerer har efterspurgt kasinoer ombord. Derfor ærgrer det Søren Jespersen, at behandlingen trækker i langdrag.

Skrevet af