Selv om statistikken fra Hamborg Lufthavn viser, at der ingen ændring er i antallet af danske rejsende, fortsætter den fynske rejseportal skovrejser.dk sin hastige vækst.
Lave priser, stort udbud og ordnede forhold får hvert år masser af danskere til at vælge Hamborg Lufthavn som start for deres ferierejser. Efter flere år med stigninger er væksten fladet ud. Antallet af rejsende fra Danmark var i 2017 280.000 – det samme som de to foregående år.
Hos den fynske rejseportal skovrejser.dk, der formidler rejser fra tyske rejsebureauer via Hamborg, ser man ingen opbremsning i søgningen til Hamborg Lufthavn – tvært imod.
“Vi oplever, at rejsende i dag har et mere internationalt mindset. Vores kunder betragter det ikke som mere besværligt at tage til Hamborg end til København”, siger Henrik Skov fra skovrejser.dk.
“På trods af omfattende vejarbejder rundt om Hamborg, har vi ikke oplevet nogen stagnation. Vi har haft en stigning på 50 procent i antallet af solgte rejser med afgang fra Hamborg i forhold til 2016, og vi har tredoblet vores resultat. Særlig i efteråret oplevede vi en stigning i efterspørgslen efter traditionelle feriedestinationer som Tyrkiet, Grækenland, De Kanariske Øer og Egypten,” fortæller Han.
Konstant fremgang
Skovrejser.dk startede i 2011 og har siden oplevet konstant stigende efterspørgsel: “Verden er på alle måder blevet mindre. I dag shopper vi rundt på Internettet og gør brug af den øgede konkurrence til at finde de bedste tilbud. Det gør sig også gældende i rejsebranchen og med priser, der er op til 40 procent lavere, drager de tyske rejsebureauer stor fordel af, at danskerne lige så gerne flyver fra Hamborg,” siger Henrik Skov.
Han spår, at væksten i antal danskere, der starter deres ferie i Hamborg Lufthavn, vil stige igen i år.
Relaterede artikler: