Danske børn spiser sundere på ferien

Foto: Kimme Persson.

Foto: Kimme Persson.

Danskerne vil have flere sunde alternativer og færre friturestegte retter på buffeten, når børnefamilierne rejser med Star Tour.

”Vi mærker at flere forældre ønsker sundere mad til børnene på rejsen. Derfor ombygger vi vores børnebuffet på Blue Village hotellerne, så de kan få sunde smoothies, mere frugt og grønt og flere allergivenlige alternativer”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Den friturestegte mad viger til fordel for frugt og grønt, der skæres ud i børnevenlige snack-størrelser: ”Det er en skrøne, at børn ikke vil spise sundt. Det handler om at præsentere de sunde muligheder på en mere lækker og sjov måde”.

De voksne skal heller ikke snydes for opgradering. På alle Blue Village hoteller vil kunderne fremover kunne nyde en stærk espresso på Thea’s Coffee Shop eller en friskpresset juice med gulerod og ingefær på Thea’s Juice Bar

Star Tour indfører følgende forbedringer i børnebuffeten: Minimum fire forskellige frugt og grønt i snack-size.

Færre friturestegte retter. Allergivenlige muligheder som fx laktosefri smoothies og glutenfrit brød. Temaaftener. Mindre madspild gennem portionsanretninger.