Danskere på ferierejse – krise eller ej

”Vi tør godt konkludere, at danskerne ikke bliver hjemme til sommer på grund af krisen. De vil rejse, men de køber rejsen senere. Svarene viser en spirende optimisme blandt danskerne, og det er som om, der er lidt mere ro på efter en lang vinter i krisens tegn”, vurderer Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

Selv om der er en stigning på 11%, der vil bo på tre stjernet hotel ved vandet og et fald på 3% af dem, der vil bo på de dyrere hoteller, så er der flere positive tendenser:

60% vil bruge lige så meget på at rejse til sommer, som i 2008. 24% vil bruge mere og kun 11% vil bruge mindre på sommerrejsen. I år vil 48% af sted i to uger mod 35% i 2008.

 

Undersøgelsen viser at top tre blandt danskernes rejsemål til sommer bliver 1: Grækenland (34%), 2: Spanien (19%) og 3: Tyrkiet (16%)

 

Spørgeundersøgelsen blev gennemført inden nyheden om, at danskerne nu får mulighed for at hæve deres særlige pensionsopsparing kom frem.

Skrevet af Flemming Juul