Danskerne fik Ipads i julegave

Ipad in female handAt dømme ud fra den måde, danskerne søger rejser på nettet lige nu, har der ligget rigtig mange Ipads og andre tablets under juletræerne.

Star Tour har oplevet en fordobling af søgninger og rejsekøb foretaget via tablets siden juleaften. Og trods en lidt senere start er salget af sommerrejser i fuld gang med 10% stigning i forhold til samme uge sidste år.

”Tablets er blevet allemandseje, og de, der ikke havde en allerede, har fået en i julegave. Det er en hurtig og bekvem måde at bruge internettet på, både som inspiration og til køb af rejser. Star Tour lancerede en mobiltilpasset udgave af hjemmesiden i 2013, og det giver pote nu”, siger salgsdirektør Stig Elling.

Flest køber sommerrejser til de klassiske feriemål, og fordelingen er 60% børnefamilier og 40% voksne par. Flest går efter rejser i maj pga. store rabatter og i skolernes sommerferie.

Top 5 over de bedst sælgende feriemål: 1. Vestekreta, 2. Mallorca, 3. Alanya, 4. Rhodos, 5. Dalaman.