Danskerne vil bo tæt på pisten

I Idre Fjäll har den olympiske ski-mester Pernilla Wiberg skabt et luksuriøst, specialdesignet hotel lige på pisten. Foto: Idre Fjäll

I Idre Fjäll har den olympiske ski-mester Pernilla Wiberg skabt et luksuriøst, specialdesignet hotel lige på pisten. Foto: Idre Fjäll

Hver femte dansker, der booker hytte, hotel eller lejlighed til skiferien i Sverige, prioriterer at bo tæt på pisten, viser en ny undersøgelse, YouGov har foretaget for Visit Sweden.

”Ski-in/ski-out er for dem, som gerne vil bo med direkte adgang til skifaciliteterne. Her er man tæt på både restauranter og løjper. I Dalarna er der gode muligheder for at bo centralt på luksushoteller, i lejligheder tæt på det hele og i hytter med sauna og pejs”, siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos VisitSweden.

På sydsiden af Idre Fjäll i Dalarna har den olympiske ski-stjerne Pernilla Wiberg skabt et specialdesignet hotel med en unik spa-afdeling, stilren indretning og panoramaudsigt.

Eller man kan vælge at booke en af Idre Fjälls hytter. For eksempel Dähliahytten, der med 400 m2, 11 værelser, stort køkken, 31 sengepladser, boblebad og sauna kan rumme en storfamilie.

Lidt mindre er den 280 m2 store hytte Fjällvidden, hvor op til 22 personer kan hygge i den åbne spisestue eller nyde afterski med indendørs spapool og udendørs jacuzzi.

I Tandådalen i Sälen kan man bo på lejlighedshotel Tandådalens Fjällhotel, hvor man har skiliften lige uden for døren. Lejlighederne fås i forskellig størrelse, og er fuldt udstyret.

400 kilometer nord for Göteborg ligger Branäs. Her bor man midt på Branäsbjerget, for eksempel i Mountain Lodge med sauna-afdeling, restaurant, bar og udsigt til de 29 pister, 20 lifte og bobslædebakken lige uden for døren.

Som skiferiedestination til familien er Hovfjället i Värmland et godt bud. Her er Sveriges sydligste fjelde, 600 km fra København, børnevenlige pister og centralt placerede hytter. Hytterne har både pejs, sauna og soveloft til børnene.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.